Hvad er hælspore?

Hælspore er en tilstand, som opstår i enten én af dine hæle eller begge dine hæle. Hælspore betyder, at fodens seneplade er irriteret, hvilket typisk opstår som følge af anstrengelse i fodsålen.

fysioterapi

Hvem får hælspore?

Anstrengelse af fodsålen kan opstå efter en hård løbetur, men kan også opstå på grund af et hårdt underlag eller dårlige sko med manglende såler med stødafdæmpende effekt. Hælspore kan derfor ramme personer i alle aldre, som udsætter sine fødder for stort pres.

 

Hvad er prognosen?

I mange årtier har hælspore været anset for en irritationstilstand, som er svær at komme af med. Her er det førhen blevet anbefalet at fjerne de risikofaktorer, som har medført hælsporen, som eksempel hårdt løb eller erstatning af de dårlige sko med stødabsorberende sko. Nye studier viser dog, at der er positiv effekt ved at træne fødderne gennem en speciel øvelse, hvilket på sigt kan mindske og fjerne din hælspore, så du kan blive smertefri.

 

Hvordan foregår øvelsen?

Under øvelsen skal du stå på et trappetrin, en taburet eller lignede, hvor du placerede dine tær på kanten, hvorefter du kan bevæge din hæl op og ned i forskellige stillinger. Der skal holdes nogle sekunders pause i de forskellige stillinger, og det er vigtigt, at de præcise instrukser følges for at opnå mest muligt effekt af øvelsen. Du kan være sikker på, at du udfører øvelsen korrekt, hvis du bliver tilknyttet en dygtig fysioterapeut ved Gladsaxesom kan undervise dig i korrekt udførelse af øvelsen.

 

Hvor hurtigt går smerterne væk?

Ifølge det nye studie om træning af hælspore er det muligt at opleve stor smertelindring efter tre måneder, hvis du udfører øvelsen hver anden dag. Du skal dog være varsom med eksempelvis at dyrke hård sport, og af den grund bør du give din hælspore yderligere tid til at falde helt til ro, så din fod langsomt genoptrænes uden overanstrengelse.

 

Du bør også være opmærksom på, om du har andre smerter i kroppen, da en hælspore blandt andet kan medføre, at din krop kompenserer andre steder, og derved også medfører overbelastning et andet sted i kroppen. I forbindelse med undervisning af hælsporeøvelsen fra din tilknyttede fysioterapeut bør du også få gennemgået hele din krops funktionalitet med henblik på at behandle eventuelle andre overbelastninger. En skævvridning i kroppen kan eksempelvis være skyld i, at din ene hæl bliver overbelastet, hvor behandling af skævvridningen også kan mindske din hælspore. Afhængig af din krops tilstand kan der være behov for andre øvelser, og du vil typisk også blive anbefalet at få fysioterapi som supplement til træningen for at få dine overbelastninger til at gå endnu hurtigere væk.

 

Fysioterapien

Centrumgaden 1

2750 Ballerup

44653618